Paul Bowles – Den amerikanske forfatter, der tager os med til Marokko

Har du stiftet bekendtskab med Paul Bowles’ værker? Denne amerikanske forfatter, komponist og utrættelige rejsende er den perfekte guide til Marokkos sjæl. Lad hans ord transportere dig til det solbeskinnede land, mens du venter på din næste rejse.

Forholdet mellem Paul Bowles og Marokko repræsenterer en dyb gensidig opfyldelse i det 20. århundredes litteraturhistorie. I 1947, på forslag fra forfatteren Gertrude Stein, besøgte Bowles for første gang Tangier – en oplevelse, der ramte ham som en åbenbaring, en “oplysning”, som han selv beskrev det. I det næste halve århundrede gjorde han Tangier til sit permanente hjem og forvandlede byen fra blot en geografisk destination til kernen i sit kreative arbejde og sin åndelige muse.

Hvem var Paul Bowles

Paul Bowles blev født i Queens, New York, og studerede ved University of Virginia samt musik i Europa. Før han blev professionel forfatter, var Bowles en eftertragtet komponist på Broadway. Det var takket være fonografen, som hans far købte, at han udviklede smag for musik fra otteårsalderen, da han begyndte at få undervisning. Blandt hans mest fremtrædende værker er kompositioner til teater og klaversonater. Han arbejdede også som musikanmelder.

I sin ungdom, i 1920’erne og 1930’erne, rejste han til steder som Paris, Marokko, Berlin, Guatemala, Mexico og Indien. Men efter Anden Verdenskrig opgav Bowles alt og bosatte sig med sin kone, Jane Bowles, også forfatter, i Tangier. Selvom han boede 52 år i Marokko, døde han i 1999 og blev begravet i Lakemont, New York. Han blev en eventyrlysten sjælerejsende, der fascinerede og stadig fascinerer med sine utrolige skrifter.

Bowles efterlod sig mange færdige værker. Blandt hans mest kendte er The Sheltering Sky, som blev filmatiseret af Bernardo Bertolucci. Han var en kompleks og eklektisk kunstner, der skrev romaner, noveller, digte og rejsebøger, oversatte marokkanske forfattere og transskriberede traditionelle marokkanske historier, der blev samlet mundtligt, og komponede flere stykker for orkester, klaver og stemme.

Bowles var fascineret af den arabiske verden. Hans rå, sanselige, nøgterne og opmærksomme måde at beskrive Marokko eller Algeriet på bevarer en charme og kraft. Tidligere var Bowles kendt kun for sit nomadiske liv, sine extravagancer – han købte en ø, bosatte sig i Marokko, var biseksuel – og sin dybe viden om arabisk kultur. Nu betragtes han af nogle som en af de sidste virkelig frie kunstnere, på grund af sin konstante søgen efter at frigøre sig fra sædvanelige bånd. I sin uafhængighed var Bowles altid villig til at gå sin egen vej og forsvare sin ret til at træffe valg.

Bowles’ forhold til Marokko

“Det var da, jeg følte et irrationelt og kraftfuldt ønske om at være i Tangier,” fortæller Paul Bowles i forordet til “Let the Rain Fall”.

 “Som et fotografi er denne historie et dokument, der relaterer til et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt, belyst af sit eget lys. “

Som hyppig rejsende talte Paul Bowles ofte om de kulturer og karakteristika, der definerer hvert land. For forfatteren var det meget vigtigt, at hvert land bevarede sin kultur, samtidig med at det tog nogle skridt mod modernitet, men uden at miste sine unikke elementer, altså det, der adskilte det fra andre. I hans skrifter er der samlet noveller, der beskriver Nordafrikas landskaber og folkets traditioner.

Han rejste flere gange til Algeriet og Marokko, og beretningerne om hans oplevelser i selvbiografien er både morsomme og overraskende. Han er stadig en af de forfattere, der forbindes med Tangier og bidrager mest til at give byen karakteren af en litterær by. Blandt hans mange rejser var Tangier særlig markant. Han besøgte byen med venner og senere med sin første kone. Men det var med Jane Auer, fra hendes andet ægteskab i 1938, at han flyttede permanent til Tangier i 1947.

I sine værker foretager Paul Bowles en introspektion, der nærmer sig den marokkanske kultur. Mange af hans bøger er vigtige refleksioner over Marokkos traditioner set fra perspektivet af en udenforstående, der dog levede der det meste af sit liv.

Lidt om hans værker

Bowles interesserede sig mere for mennesker og miljøer end for museer eller monumenter. I sine beskrivelser brugte han sin skarpe observationskraft og humor, der kendetegnede ham, selv i hans egne idiosynkrasier. Der er hyppige beskrivelser af personligheder som Gertrude Stein, den første der opmuntrede ham til at flytte til Marokko, og de utallige excentrikere, der besøgte ham i hans elskede Tangier.

Hans historier er fyldt med fremmede ord – hvilket fremhæver det eksotiske i de verdener, han bruger som baggrund. Han benytter protagonister, der mister balance, kontrol og fornuft, med konfliktramte følelser. Storme opstår på grund af små gestusser, der opsluger os i fortællingen og tager os med.

Først udgivet i 1952, er romanen Let the Rain Fall af Paul Bowles en smuk hyldest til Tangier og Marokko, hvor forfatteren boede det meste af sit liv. I værket er regnen tydeligt til stede, dækket af skyerne, der samler sig, med bølgerne fra Gibraltarstrædet som scene, ved hytten i bjergene.

Titlen, som Bowles selv forklarer, stammer fra Shakespeares Macbeth. Han forklarer: “Fra otte- eller niårsalderen har jeg været fascineret af det korte afsnit i Macbeth, hvor Banquo forlader slottet med sin søn og tilfældigt nævner for mændene udenfor, at regnen kommer – et glimt af et sværd og den beundringsværdige fireords-sætning, kortfattet og brutal: ‘Let the rain fall’.”

Også inspireret af sine rejser, denne gang i Sahara, handler hans mest berømte værk, The Sheltering Sky, som nævnt, om et par, der rejser til Nordafrika for at redde deres ægteskab. Undervejs overgiver de sig dog til effekterne af det eksotiske landskab. Bertoluccis filmatisering fra 1990 bar titlen “A Tea in the Desert”.

Et af kendetegnene ved Paul Bowles’ rejser kan ses i novellesamlingen Tea in the Mountains. Bogen er en samling noveller, udgivet gennem hele forfatterens karriere i bøger og litterære magasiner.

Han kanaliserede også disse energier ind i musik, selvom færre kender dette aspekt. Det var subjektive, litterære tekster, for Paul Bowles mente, at når man kan rejse overalt, vil fokus i rejsebøger skifte fra stedet til effekten på personen, der skriver, og dermed blive mere subjektivt.

The Sheltering Sky, handler ikke eksplicit om Marokko, men dens essens – fremmedgørelse, desorientering og søgen efter eksistentiel mening for moderne individer i en fremmed kultur – blev fuldstændigt formet af dette land. Bowles havde en skarp følsomhed over for kulturelle spændinger og åndelig dissonans i postkoloniale Marokko. De vestlige karakterer, der går i opløsning i labyrinten af hans marokkanske fortællinger, er kraftfulde metaforer for identitetskriser og menneskelig fremmedgørelse i den moderne tid. Han skildrede ikke blot en eksotisk turistbaggrund; i stedet konstruerede han Marokko som en stor eksistentiel scene og et skærsild for sjælen. Gennem sin kølige, kirurgisk præcise prosa hævede Bowles Marokko fra et geografisk navn til et litterært begreb – et varigt symbol på frihed, flugt og åndelig udfordring.

Kontakt os for mere rejseinformation!